Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
NOVAskolen - Genialitet kan læres
Mobil menu

01 Referat 04-09-2019

Skolebestyrelses referat

Dato: 4 september 2019

Deltagere:

Karen Balslev Pedersen, Lone-Rikke Kristoffersen, Alida Selimic, Tanja Hermansen, Safet Bralic, Amra Avdibegovic, Helle Birgitte Hansen, Mark Hemmingsen, Clara 8.b, John Risberg og Lone K. Andersen, John Hansen indtil 18.30

Dagsorden

Protokol v/Karen

Godkendt

Elevråd

Nye elevrådsrepræsentanter i skolebestyrelsen: Mikkel 9.b, Clara 8.b.
5 elever stillede op til at være med i SB.
Elevrådet vil finde hovedemner til deres arbejde i skoleåret.
Skal med til en fælles elevrådsdag. Clara er med i fælleselevrådet. John Hansen er med til elevrådsmøderne.

Andre emner af interesse – kendt som evt.

Afbud til bestyrelsesmøder gives til både Karen og Lone (elevrådsrepr. kun til Lone)
Morten Pelch har meldt sig ud af bestyrelsen p.g.a. tidspres.
Amra Avdibegovic er trådt ind i bestyrelsen igen efter Jeppe er trådt ud.
Elida har været til møde i 0. klasse. Her var der et ønske om en nul-sukkerpolitik i indskolingen.
John Risberg vil gerne være med til, at vi hen over efteråret tager en principiel debat. Dette gælder både for sukker og energidrikke.
Det kan være en udfordring, når lærerne går med sodavand, energidrikke mm – de er rollemodeller.
Det kan være svært at håndhæve et forbud, når de store elever må gå i Centeret.
Alida foreslår, at der kan tages en dialog med Netto/Lidl, for der må ikke sælges energidrikke til børn under en vis alder. I sidste ende er det forældrenes ansvar.
John forventer, at der snart kommer et dekret om, at vi skal have en sundhedspolitik.

Præsentation af viceskoleleder John Hansen

John er afdelingsleder på mellemtrinnet. Han blev ansat pr. 1.12.2018. Da John Risberg blev skoleleder, skulle der ansættes en viceskoleleder. John H søgte stillingen og fik den. Han har erfaring med 8 år i Folkeskolen og med en del år i hhv erhvervsskole og handelsskole. Han har boet i Brønderslev, men er netop flyttet til Vejle.
Han synes, at det er spændende at komme tilbage til folkeskolen. Det nye ledelsesteam har lavet mange nye tiltag. Det har været en spændende periode.
Stillingen var opslået og John var den bedst kvalificerede ud af 19 ansøgere.

Kontaktforældre

Kontaktforældrene deltager i forældremøder. De kan vejlede forældrene i, hvor de skal henvende sig med spørgsmål og de kan fortælle om bestyrelsens arbejde.
Liste over kontaktforældre for dette skoleår sendes ud sammen med referatet.

Uge 47 - Temauge

Vi arbejder på hele skolen med et fælles tema: ”FN’s klimamål”.
Torsdag bliver en lang dag fra 8.00 til 20.30. Vi holder til gengæld fri fredag d. 3.1.2020. Skolen sørger for aftensmad til elever og personale.
Fra ca. 18.30 inviteres forældrene herover for at blive præsenteret for elevernes arbejde, og de kan så følges med deres børn hjem. Børnene glæder sig til at skulle i skole en hel dag.
Medarbejderne kommer med forslag til, hvordan det praktisk skal planlægges og om der skal ske differentiering af, hvor lang dagen skal være i forhold til de forskellige afdelinger.

Overvejelser i forhold til evt. indførelse af 2 årige valgperioder

Karen er blevet kontaktet af forvaltningen. Der er i forbindelse med ændringer i folkeskoleloven givet mulighed for at ændre valgperioden til Skolebestyrelserne fra 4 år til 2 år. Der kommer en høringsrunde. Der er 3 muligheder:

  1. Den lokale skole beslutter selv
  2. Det besluttes at alle skolers valgperiode ændres til to år
  3. Fortsættelse med 4 år som nu.

Karens personlige holdning er, at det bør laves om til 2 år, da vi hver gang bruger vores suppleanter og også har været ude i suppleringsvalg. Desuden er det nemmere at binde sig for en toårig periode frem for en fireårig periode. Ulempen er, at det er administrativt tungt.
Der er opbakning til en toårig periode – det er lettere at forholde sig til og det kan være lettere at stille op til, som forældre til børn i de store klasser.

Elevfravær / ny lovgivning

I.f.m. ghettolovgivningen skal vi have obligatoriske sprogprøver og vi skal indberette, hvis elever har fravær på 15% eller mere i løbet af et kvartal. Det er herefter muligt, at forældrene bliver trukket i deres børnepenge.
Vi har en reel problematik om, at der er mange forældre, der ønsker at fritage deres børn fra skolen p.g.a. ekstra ferie. Der er klare retningslinjer for, hvordan fravær skal håndteres. Ulovligt fravær kan være: sygdom, hvor der ikke gives besked fra forældrene, pjæk eller ferie, som skolen ikke har godkendt.
John vil gerne have SB’s input til, hvordan kommunikationen til forældrene skal foregå.
Vi vil måske lave en video som information. Forslag om at den bliver oversat i stil med information på Vejle Sygehus.
I en video bør der også informeres om de sms’er, som sendes til forældrene ved lektionsfravær, med opfordring til at reagere på dem.
Vores nuværende fravær ligger ca. 0,5% over kommunens gennemsnit. Det er en afvejning af tid og økonomi, hvordan vi vælger at kommunikere. (Information om Ungdomskriminalitetsnævnet er en vigtig faktor, som ikke kommet helt ud til forældrene – så her er der også en kommunikationsopgave).
Kommunikationen bør målrettes til forældre, der er ressourcesvage. Der bør laves noget fra forvaltningens side, da det er noget familierne kommer til at mærke økonomisk. Der bør også laves noget skriftligt, så alle får samme information.
Video er en god idé og kunne evt. være med vores elever (også hvor de taler på deres modersmål).

Kommunikation i Aula

Aula skulle være startet efter ferien, men blev udskudt til uge 43. Aula erstatter Intra. Det er bygget lidt op som Facebook, så man får de ting der vedkommer én op på sin væg.
Vi kører forældrekurser i uge 43.
Hvis man er vant til at bruge platforme, bør der være rimeligt nemt at gå til.
JH vil gerne vide, hvor meget vi skal kommunikere. Vi har her mulighed for at starte på noget nyt – vi behøver ikke at blive færdige med punktet i dag.
MH: Forældre efterspørger, hvad deres børn laver i skoletiden. Vi må ikke længere tage billeder af eleverne pga GDPR. Der skulle være en løsning på vej. Vi må ikke længere bruge Facebook.
0. kl forældre bliver informeret 1 x ugl i et nyhedsbrev – det er fint frem for hver dag.
Lone Rikke: I de mindre klasser er behovet for information større end i de store klasser. Hun kunne godt tænke sig en månedligt info om, hvad der arbejdes med i de forskellige fag.
Amra: For 5 år siden talte vi også om, hvordan vi kunne forbedre kommunikationen. Forældre har altid efterspurgt mere information.
HBH: Det er et stort ønske at kunne lægge billeder og tekst op. Det er vigtigt at give et stemningsbillede af skolens liv.
Clara spørger om det er muligt for en oversættelse som på FB – John H skal gå videre med spørgsmålet.
Set fra skolens side vil JR gerne have, at vi ikke følger nyhedsbølgen, som i de øvrige medier. Hvis der er den samme forventning, skal medarbejderne bruge alt for meget tid, som går fra eleverne.
Ønskerne sammenskrevet: Flere billeder a’la FB om dagligt liv Info 1 x ugl – info 1 x mdl. – klar forventningsafstemning i årgangene. Skal overholdes.
Forventningsniveauet sættes ned, så nyhedsspeedet tilpasses.
Ønske om en oversættefunktion Desuden: kan man i SB få en demo – så er det kan være lettere at fortsætte punktet.

Hvad vil vi gerne arbejde med i skoleåret 2019/2020

Vi har allerede haft flere interessante emner oppe på dette møde: Fravær, Sundhedspolitik, Kommunikation.
Vigtigt at forældrene forstår, hvor vigtigt det er, at de forstår de forskellige budskab.
Safet synes, at der skal være ”fysisk kontakt”.
Noget der fremmer forældres deltagelse i forældrearrangementer.
Aula
SB opfordres til at booke uge 43, da der afholdes forældrekurser i Aula i denne uge.

Efterretninger/status fra:

a/ Skoleleder
Herunder: status NOVAskolen
Vi har et stillingsopslag ude og der p.t. 123 ansøgere.
Vi er presset på elevtal. Særligt i 0. klasse har vi få elever i.f.t. vores elevgrundlag.
Alle medarbejdere har fået en lille gave, da vi har haft et meget flot resultat på en ny trivselsmåling. Der var en svarprocent på 94 og en stor fremgang på næsten samtlige punkter.
Vores sygefravær er stadig faldende.
b/ Formanden
c/ MED-udvalg
d/ Personale/elever
Medarbejderne er stolte af resultatet på trivselsmålingen. Det sidste halve år har været en lang rejse og udvikling. Der er en stor positiv forskel.
e/ LC/Profilskole