Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når ”det, der ikke må ske, sker”.
Planen gennemlæses og bruges som udgangspunkt, når en elev rammes af sorg. Blandt andet beskrives det heri, hvem der er ansvarlig for at videregive informationer og handle.
Planen deles ud til samtlige medarbejdere. Husk nyansatte. 
Revideres/repeteres 1 gang om året. (SU, Skolebestyrelsen)

Omtales på forældremøder, da det er afgørende, at forældre orienterer skolen, når der sker noget alvorligt for børnene.

1. Skilsmisse, sygdom, kaossituationer o.l.
2. Når et barn mister – i nærmeste familie
3. Når skolen mister – en elev – en voksen

At tage del i sorg kræver ikke et overmenneske – kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.

Mennesker, der sørger, har brug for

• en god lytter
• en at tale med om sin sorg – også efter 6, 12 måneder og senere

NB: Et menneske, der sørger, er så ked er det, man kan blive. Omgivelserne kan ikke gøre det værre

Skilsmisse, alvorlig sygdom & kaossituationer

Når ovenstående erfares, orienteres kontaktlæreren. Kontaktlæreren er forpligtet på, at alle omkring klassen, SFO, servicepersonale og ledelsen orienteres.

Kontaktlæreren, evt. sammen med en ressource person (evt. SFO eller anden kollega) kontakter hjemmet afklarer:

• Hvad der skal gøres.
• Hvem der skal orienteres.
• Hvilken rolle skolen skal tage på sig

Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater.

Aftalen forelægges nødvendige personer.

Kontaktlæreren sørger for opfølgning.

Når en elev dør

• Den der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter skoleleder.
• Skolelederen kontakter kontaktlæreren
• Skolelederen orienterer det samlede personale

Hvem har ansvaret

Skoleleder har det overordnede ansvar i forhold til:

• Kontakt til kontaktlæreren
• Kontakt til hjemmet/forældrene
• Informerer det samlede personale
• Afdække behovet for krisehjælp
• Informerer klassen forældre
• Informerer alle skolens forældre
• Indkaldelse til og afholdelse af en fælles mindestund og flaghejsning.
• Tager sig af evt. henvendelser fra pressen.
• Tager kontakt til evt. professionelle (præst, psykolog mv.)

Skoleleder og kontaktlærer:

• Informere klassen
• Kontaktlæreren er ved klassen hele dagen

Første kontakt til elevens hjem

Skoleleder tager kontakt til hjemmet og tager evt. på hjemmebesøg med kontaktlæreren for at:

• Aflevere en buket blomster
• Få konkrete facts om hvad der er sket. (Rygter manes i jorden)
• Er der oplysninger, der ikke må videregives på skolen/ til eleverne?
• Hvad kan skolen hjælpe med?
• Fortælle hvad der vil ske på skolen i forbindelse med dødsfaldet
• Afklaring af om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet.

Anden kontakt til hjemmet

• Fortælle om forløbet i klassen og overbringe kondolencebrev fra skolen evt. fra elever.
• Indhente oplysninger om begravelsen.
• Få afklaret om forældrene ønsker lærernes/pædagogernes og klassekammeraternes deltagelse. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager skolens ledelse og kontaktlærere, øvrige ansatte i det omfang, det er muligt i forhold til skolens drift.

Klassen

• Kontaktæreren er i lokalet, når de første elever ankommer. Elevens plads kan være markeret på en speciel måde f.eks. med lys.
• Man taler meget grundigt om, hvad der er sket. (Rygter skal manes i jorden).
• Man snakker med eleverne om den døde elev. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Det er en god ide at lade eleverne lave ”et materiale” om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier.
• Der skal være mulighed for at lave aktiviteter der ikke har med død at gøre.
• Kontaktlæreren sikrer, at eleverne ikke går hjem til et tomt hus.

Kontakt til klassens forældre

• Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet og begravelsen. Informationen kan, afhængig af klassetrin, gives skriftligt, eller på et møde.
• Så hurtigt som muligt efter dødsfaldet arrangeres et foredrag for forældrene om børns sorgreaktioner.

Afholdelse af mindestund (inden første pause)

• Skoleleder giver eleverne besked om dødsfaldet. 
• Spørgsmål afklares
• Flaghejsning

Hvis dødsfaldet sker i en ferie

Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder.

Skoleleder sørger for:

• Kontakt til hjemmet
• Blomster og deltagelse i begravelsen
• Skriftlig information til klassens forældre og skolens personale

Mindestund arrangeres den første dag efter ferien.
Forløbet i klassen foregår også den første dag efter ferien.

Når en elev mister mor/far eller søskende

Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleledens ledelse.

Kontakt til hjemmet

Ledelsen kontakter elevens hjem med det formål at:

• Få afklaret hvad og hvordan der skal informeres på skolen
• Få talt om, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen
• Få afklaret om hjemmet ønsker skolens deltagelse ved begravelsen
• Ledelsen undersøger, om der er søskende på anden skole og kontakter denne

Der sendes en buket til hjemmet samt til begravelsen

På et passende tidspunkt aflægges evt. besøg i hjemmet

Klassen

• Første morgen efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen, har elevens klasse et klassemøde, hvor kontaktlæreren deltager
• Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion
• Klassemødet afholdes om muligt ikke før, der har været kontakt til de efterladte

Skolens øvrige klasser informeres kort om dødsfaldet

afhængigt af situationen

• Denne information gives på baggrund af et skriftligt materiale fra skolens ledelse – afhængig af omstændighederne. Så kort og præcist som muligt.

Når eleven kommer i skole igen

• Hvordan skal eleven vende tilbage til klassen?
• Hvordan skal kammeraterne forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage?

Klassens forældreråd

Kontaktlæreren kontakter forældrerådet.

• Forældrerådet får information om, hvad der er sket, og taler om, hvad klassen kan/vil gøre
• Forældrerådet sørger evt. for en hilsen til hjemmet

Når en ansat dør

• Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder
• Hvis dødsfaldet sker i en ferie, sørges der for, at ledelse og øvrige ansatte får besked om dødsfaldet. Om nødvendigt sker dette skriftligt.

Kontakt til familien

Skoleleder tager kontakt til afdødes familie for at give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer/ønsker af skolen i denne situation.

Der sendes en buket blomster til familien.

Information til de ansatte

Ledelsen er ansvarlig for dette

• Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde før skolestart
• Skolens ansatte har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde
• Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht. denne dag, herunder hvilke informationer der gives til eleverne
• Ansatte som rammes af sorgen, og som ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages for dette.

Afholdelse af mindestund (Inden første pause)

Hvis afdøde havde nær tilknytning til én klasse, informeres klassen af skolens ledelse om dødsfaldet inden mindestunden.

• Ledelsen giver eleverne besked om dødsfaldet. 
• Flaghejsning
• Kontaktlærerne følger eleverne til klasselokalet og bliver hos dem 

Når en ansat mister

• Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen
• Hvis dødsfaldet sker i en ferie, sørges der for, at ledelse og de øvrige ansatte får besked om dødsfaldet. Om nødvendigt sker dette skriftligt

Kontakt til familien

Ledelsen tager kontakt til den ansatte for at give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer/ønsker af skolen i denne situation.

Der sendes en buket.

Information af de ansatte

Ledelsen er ansvarlig for dette

• Ledelsen kontakter alle medarbejdere
• Ledelsen informerer om, hvordan eleverne informeres

Børn og voksne reagerer ikke på samme måde. Der er stor variation i måden børn reagerer på ved nyheden om, at nogen er død.

De almindeligste umiddelbare reaktioner hos børn er:

• Chok og vantro
• Forfærdelse og protest
• Apati og lammelse
• Fortsættelse af sædvanlig aktivitet

Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn.

• Angst
• Stærke minder
• Søvnforstyrrelser
• Tristhed, længsel og savn
• Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
• Skyld, selvbebrejdelse og skam
• Skolevanskeligheder
• Fysiske gener

Andre mulige sorgreaktioner:

• Regressiv adfærd
• Social tilbagetrækning
• Fantasier
• Personlighedsforandringer
• Fremtidspessimisme
• Spekulationer over årsag og mening
• Vækst og modning

Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død.

I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper fra 2-18 år:

2-4 år

Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som:

• Kommer far/mor ikke snart hjem igen?
• Hvor er far/mor henne?
• Hvad laver far/mor der?

Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde ”dumme far/mor”.

5-9 år

Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig, det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm.

10-11 år

Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove.

12-13 år

Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst – modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene at døden og talen om den døde er tabu, holder de deres tanker for sig selv.

14-18 år

Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen.
Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov.
Reaktionerne spænder fra at spille høj musik – til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybtfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme.