Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Mobilfri skole

Indledning

Fra og med skoleåret 2025-2026 indfører NOVAskolen en mobilfri skole. Beslutningen er resultatet af et 
længere forløb, hvor skolebestyrelsen, medarbejdere og elevrepræsentanter har deltaget i en aktiv og 
konstruktiv dialog.

Dialogen har fokuseret på, hvilke fordele eleverne kan opleve ved ikke at have adgang til mobiltelefoner i 
skoletiden. Vi tror på, at en mobilfri skole vil reducere forstyrrelser, styrke koncentrationen, fremme det 
sociale samvær i frikvartererne og mindske risikoen for digital mobning.

Fællesskab er en af NOVAskolens tre kerneværdier. Med den nye ordning ønsker vi at styrke fællesskabet 
og elevernes evne til fordybelse – både fagligt og socialt.

Baggrund

Beslutningen om at indføre mobilfri skole bygger på Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger fra 
efteråret 2024. I kan se dem herunder.

Ministeriet udgav 12 anbefalinger til skærmbrug i grundskolen. En af de anbefalinger var mobilfri skole for 
alle årgange, da det efter ministeriets opfattelse ville give ”eleverne mulighed for at være nærværende og 
deltagende i skolen.” 

Vi har efter en grundig debat i skolebestyrelsen, hvor elevrepræsentanter har deltaget, valgt at følge den 
anbefaling.

I den omfattende debat har det pædagogiske personale også været deltagende og et overvældende flertal 
bakker op omkring mobilfri skole. 

Anbefalinger

Fælles rammer for brug af skærme

Grafik der forestiller en mobiltelefon med en talebobel

Begrænsning af digitalge distraktioner i skoletiden

Grafik der viser en gammeldags lodvægt

God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning

1. Ledelsen sætter retning for
skærmbrug på skolen

2. Inddrag pædagogisk
personale og elever i
dialogen om skærmbrug

3. Skab overblik over
skolens skærmbrug som
udgangspunkt for dialogen

4. Brug skolens fysiske rammer
til at skabe attraktive
alternativer til skærmbrug

5. Gå i dialog med forældrene
om elevernes brug af skærme.

6. Indfør mobilfri skole

7. Spær adgangen til ikke-
relevante hjemmesider

8. Læg tablets og computere
væk, når de ikke bruges i
undervisningen

9. Lad fokus på skærmbrug
bidrage til elevernes digitale
dannelse.

10. Brug kun skærme, når det
er didaktisk og pædagogisk
hensigtsmæssigt

11. Giv plads til analog læring

12. Sæt brug af skærme på
dagsordenen for den
pædagogiske udvikling.

 

Retningslinjer

Skolen har følgende retningslinjer for brug af skærme, smartwatch og mobiltelefoner som gælder inden 
første time, i timerne, pauserne og efter sidste time. Kort sagt når man er på skolens matrikel. 

Indskoling:

I indskolingen har eleverne som udgangspunkt hverken mobiler/smartwatch i timerne eller pauser. Der kan 
være særlige grunde til, at man kan søge om dispensation til brug i timerne. Computere/iPads bruges efter 
behov i timerne til faglige formål. 

Mellemtrin:

På mellemtrinnet har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler i timerne eller pauser. Computere/iPads 
bruges efter behov i timerne til faglige formål.

Udskoling:

I udskolingen har eleverne som udgangspunkt ikke mobiler/ smartwatch i timerne eller pauser. 
Computere/iPads bruges efter behov i timerne til faglige formål.  
SFO

Der gælder de samme regler for brug af mobil/ smartwatch i SFO-tiden. Man kan komme i kontakt med 
SFO i åbningstiden på SFO-mobil.

Alle afdelinger:

I timerne bruges der computere/iPads til faglige formål. Det er læreren/pædagogen, der vurderer omfanget 
og behov.  Inden skole og efter sidste time bruges der ikke mobiltelefoner på skolen.  

Alle elever afleverer mobiltelefoner/smartwatch inden timestart til opbevaring i mobilhotel. Det er eleven 
selv, der sikrer at mobilen bliver afleveret og låst inde. Vi regner med, at alle elever i udskolingen har 
mobiltelefoner med hver dag. Hvis eleven kommer for sent, afleveres mobilen til læreren som låser mobilen 
ind i mobilhotellet. 

Personale:

I løbet af efteråret vil der også blive udfærdiget et princip for brug af mobiler blandt personalet.  

Forældre:

De voksne går foran med det gode eksempel og skal så vidt muligt ikke bruge mobil på skolens område. 

Brud på retningslinjerne

Hvis elever ikke overholder reglerne omkring mobiltelefoner/smartwatch, bliver disse inddraget og 
opbevaret på kontoret til afhentning efter skole. Den første gang kan eleven selv hente den på kontoret, 
anden gang er man i dialog med afd. lederen omkring den gode adfærd inden udlevering, og 3. gang er det 
forældre, der afhenter mobiltelefonen på kontoret.

Udarbejdet af skoleleder John Risberg

NOVAskolen 6/8 2025