Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafikpolitik

Mål:

  • At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken
  • At gøre børnenes vej til og fra skole så sikker som muligt
  • At alle voksne viser hensyn og hjælper med en god trafiksikkerhed omkring skolen
  • At alle børn og voksne følger skolens retningslinjer af hensyn til trafiksikkerheden

 Skolen opfordrer til:

  1. At børnene cykler eller går til og fra skole fra 4. klasse
  2. At mindre børn, som cykler til skole, bliver fulgt af en voksen
  3. At forældrene har sørget for, at børnenes cykler, er lovmæssigt i orden
  4. At alle børn bruger cykelhjelm til og fra skole
  5. At der på alle cykelture med skolen anvendes cykelhjelm
  6. At cyklister benytter sig af cykelstier, hvor det er muligt, til og fra skole
  7. At cykler parkeres i stativerne i skolens kælder og cykelskur
  8. At børn og voksne trækker cyklen over fortovet til ind-kørslen til skolen
  9. At alle forældre og medarbejdere, som kommer i bil til skolen, kører forsigtigt (langsomt!) og tager hensyn til de bløde trafikanter
  10. At forældre der kører barnet i skole, parkerer på parkeringspladsen i en opmærket bås, og barnet følges evt. i skole

 Kort over Nørremarken med ruter til NOVAskolen markeret

Til og fra skole:

I Harperhuus opfordres forældre til at gå eller cykle til skole med deres børn.

På cykel til skole:

Hvis man kommer ad Moldevej, ved og omkring fodgængerovergangen, trækker man cyklen over for-torvet til den store cykelparkeringsplads i kælderen og sætter sin cykel i et stativ.

Det er ikke tilladt at køre ind på eller ud fra skolens område på cykel af hensyn til børnenes sikkerhed.

I bil til skole:

Hvis man gerne vil følge sit barn til klassen, skal bilen parkeres på en af de afmærkede P-pladser over-for skolen. Vi opfordrer til at forældrene i løbet af elevens 1. skoleår lærer barnet selv at gå ind til klassen. Vær også opmærksomme på at undervisningen begynder kl. 8.00, og vis hensyn til lærerne så de kan starte den første time roligt og til tiden.

Børnene lærer og udvikler sig ved selv at få ansvaret for at gå til klassen.
Dette har også en positiv betydning for børnenes selvværd.

Cykelture i skoletiden:

I forbindelse med undervisningen indgår af og til cykelture. På disse ture i skoletiden skal eleverne bære cykelhjelm.

I øvrigt opfordrer skolen til at alle forældre sørger for, at deres børn bærer cykelhjelm, når de cykler til og fra skole.

Undervisning:

Der undervises i trafi k, hvor materialer fra Rådet for sikker trafik anvendes i både teori og praksis.

I 6. klasse er der cyklistprøven, som består af såvel en teoretisk del som en praktisk del, hvor eleverne får mulighed for at få vurderet deres adfærd i trafikken.

Vi opfordrer i øvrigt forældrene til også at tage aktivt del i elevernes trafikuddannelse, ved at vise og tale om, hvordan forskellige situationer i trafikken takles. Endvidere opfordrer vi forældrene til, at de sammen med barnet kontrollerer lys og bremser på cyklen efter gældende regler.

Dokumenter

Hent folder om skolens trafikpolitik

Shape Created with Sketch.