Skolebestyrelsesreferat
Dato: 16 marts 2022
Deltagere:
Karen Balslev Pedersen, Alida Selimic fra kl. 17.30, Tanja Hermansen, Adla Hajdarovic, Mark Hem-mingsen, Jana 7.a, Caroline 7.c, John Risberg og Lone K. Andersen
Dagsorden:
Protokol v/ Karen
Godkendt
Elevråd
Danske elever skal have generalforsamling 3. – 5. juni, Caroline stiller op som formand.
Andre emner af interesse – kendt som evt.
Karen er blevet optaget på video v/ Glenn – Adla har en aftale med ham. Mark vil også omkring og vil tage eleverne med.
Alida har været til Bydelsmøde. Der er nogle fonde, der kan søges til etablering af stier og haver. Der er ønske om at etablere en sti med forskellige aktivitets-muligheder langs skolens grund mod kollektivhuset. Dette bør ske i samarbejde med skolens ledelse.
Der kan være voldsomt, når de store elever spiller på multibanen, nogle forældre er utrygge, når de skal hente deres børn.
Er der mulighed for at åbne til skolen ved Grunnet Sivevej til parkering, når der trænes på boldbanerne. Dette er ikke en mulighed, da vi har oplevet, at biler kører rundt på fodboldbanen og andre af vores grønne områder, med dybe spor som følge.
Adgang til Centret for udskolingseleverne
John har ansvaret for at udskolingseleverne ikke må gå i centret. Vi har ikke længere daglig kontakt med Lidl og Netto, som når eleverne må gå derover.
Vores elever følges ofte i flok og det kan virke utrygt for andre handlende.
Endnu ikke en elev har kunnet fortælle John, hvad det er, de gerne vil købe i Centret, som de ikke kan købe på skolen. Dog køber de chips og energidrikke. De ønsker måske egentligt bare at kunne forlade skolen.
Når vi ikke kan lære vores elever at have en ordentlig adfærd i vores egen kantine, kan John ikke tage ansvar for, at de må gå ud af huset. Vi har problemer med at få eleverne til at opføre sig ordentlig. Vi har tilsyn på i kantinen i pauserne for at sikre, at eleverne opfører sig ordentlig.
Kvaliteten i undervisningsmiljøet er højnet markant, efter adgangen til centret er lukket.
Nuværende 7. årgang har ikke prøvet at må gå i centret.
Elevrådet har talt om, at det er kollektiv afstraffelse. Igennem deres skolegang har det været et privilegie at komme i udskolingen og dermed at må gå i centret.
Fordi det har været en tradition på skolen, er det ikke argument at eleverne går derover. Vi har prøvet at differentiere, men det er et kæmpe ressourcebehov.
John har ikke hørt et rigtigt godt argument for, at det skal genoptages. En af de positive forandringer der er sket er, at eleverne møder til tiden efter pauserne. Det tager fokus fra undervisningen, når eleverne kommer dumpende ind.
MH synes det mindste vi bør stille til rådighed er køleskabe til elevernes madpakker.
I løbet af de næste 14 dage, vil JR opfordre Peter Sørensen til at lave en undersøgelse af, hvad det er, de unge ønsker ved at gå i centret. Der er forslag til, at man kan lade det gå på skift.
Forældrerepræsentanterne appellerer til, at der bliver gjort et forsøg.
Opfølgning som beslutningspunkt næste møde.
Regler for erhvervspraktik
6.-9. klasse kan komme i praktik. På 8. årgang er det obligatorisk. Loven er et supplement for de elever, der har det svært med at gå i skole, så skolegang og praktik kan kombineres.
I år skal 8. årgang i praktik i uge 20. Det er eleverne selv, der skal finde en praktikplads. Hvis der kommer et ønske om at komme i praktik på et universitet eller ved forsvaret, kan der dog laves særskilte aftaler, da dette foregår i bestemte uge.
Kvalitetsrapport
Der er ikke opfølgende spørgsmål efter gennemgangen ved sidste mødes.
Det kunne være en bestyrelsesopgave at rette henvendelse til UVM om at få opdateret de tal, der skal arbejdes med.
Arrangement – opstillingsmøde
Senada og Adla har undersøgt priser på forskellige foredragsholdere.
Øzlem Cekic, Lola Jensen og stand-up komikeren Mr. T.
De 3 forslag vil tiltrække hver deres forældregruppe.
Johns største frygt er, at der ikke kommer nogle forældre. Adla formidler en kontakt med Mr. T og gerne med et møde med John.
Økonomi – herunder:
- Ansættelsesstop
Vi er presset på inklusion.
Vi har lavet nogle personaletilretninger - Procedure for personaletilpasninger
Vi skal melde ind, om vi skal have/skal af med medarbejdere. Medarbejdere er
Ansat ved Vejle Kommune og kan derfor blive omplaceret til en anden skole, hvis de er i overskud. Desuden kan lærerne søge frivillig omplacering. - Opfølgning på 10 mio kr puljen
Der er mange ubekendte i.f.t. økonomien. 10 kr. mio puljen – vi får ca. 356.000, som skal øremærkes to-lærer-undervisning til brug i indskolingen. Det er tæt på en pædagogstilling. Det er svært at sammensætte, så nogle klasser vil få flere to-lærer timer end andre. Beløbet er kun afsat for et enkelt år. I folkeskoleloven er der ikke lov om, at der skal være to-lærer ordning i indskolingen.
Spredningsstrategien er gældende m.h.t. ukrainske børn, der måtte tilflytte vores område.
Efterretninger/status fra:
a/ Skoleleder
herunder: status NOVAskolen
b/ Formanden
c/ MED-udvalg
d/ Personale