Børnenes skolegang er et fælles ansvar for hjemmene og skolen. Det betyder, at skole og hjem sammen skal bidrage til:
- at børnene får en almen viden
- at børnene får oplevelser
- at børnene får en forståelse for såvel egen som andres kulturelle baggrund
- at børnene bliver ansvarlige overfor sig selv, hinanden og de ting de omgås
- at børnene får gode arbejdsvaner
- at børnene får udviklet deres faglighed
Forældresamarbejdet prioriteres højt og skal bygge på gensidig respekt, ærlighed og åbenhed. Samarbejdet skal være præget af børnenes skolegang. Forældrene kan aktivt inddrages i arbejdet omkring den enkelte klasse, eks. tilrettelæggelse af sociale aktiviteter, problemløsning m.m.
Handleplan
Forældremøder afholdes inden uge 42.
Med henblik på at opnå ovenstående oprettes forældreråd i alle klasser.
En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen skal indkaldes til forældremøder og bistår ved valg af forældreråd. Der afholdes forældremøder præget af aktivitet og dialog.
Der holdes forældre/elevsamtaler.
Forældrerådene opfordres til at afholde sociale, oplevelsesprægede eller festlige arrangementer.
Ved kontakt mellem skole og hjem benyttes AULA. Der kan tages individuelle hensyn (mail, tlf.)
Der kan arrangeres hjemmebesøg.
Forældrene kan efter aftale deltage i undervisningen i barnets klasse. (”forældre på banen”)
Skolebestyrelsen kan ad hoc invitere klasseforældrerådene til temamøder o. lig.
Vedtaget af Skolebestyrelsen 19.02.2013