Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
NOVAskolen - Genialitet kan læres
Mobil menu

02 Referat 06-11-2019

Skolebestyrelses referat

Dato: 6 november 2019

Deltagere:

Karen Balslev Pedersen, Lone-Rikke Kristoffersen, Alida Selimic, Malene Davidsen, Tanja Hermansen, Safet Bralic, Amra Avdibegovic til kl. 18.00, Senada Mehic fra kl. 17.30, Helle Birgitte Hansen, Mark Hemmingsen, Clara 8.b, John Risberg og Lone K. Andersen Mette Andersen og John Hansen.

Dagsorden

Protokol v/Karen

Godkendt

Elevråd

Ønsker planlagte pauseaktiviteter – evt. med mulighed for tilmelding.
2 elever skal til møde i weekenden i landsforeningen for skoleelever.
Clara har deltaget i et kursus, om det at være med i skolebestyrelsen
Nogle elever vil gerne være med i en skolepatruljer – Punktet behandles under evt.
Ønsker skraldesortering delt yderligere op. Mark oplyser, at han tidligere har talt med pedellen – Det er givet fra kommunen, hvordan vi får afhentet vores affald, så tidligere har det ikke været en mulighed. Ledelsen bringer spørgsmålet videre.

Andre emner af interesse – kendt som evt.

Nogle elever kunne tænke sig at være at være i skolepatrulje. Vi har tidligere fået at vide, at vores skolevej ikke er trafikfarlig, og på den baggrund har bestyrelsen hidtil afvist, at vi skulle have skolepatrulje.
John oplyser, at der er kommet en ny trafikanalyse – han har ikke læst den endnu.
Mette Andersen oplever, at der meget trafik også fra Sivevejen.
Mark mener, at det kan være udviklende for elever der er i skolepatrulje.
Flere medlemmer synes det er en god idé at få en patrulje. John anmoder om at få den nye trafikanalyse – drøftes igen ved næste møde.

Evaluering af forældremøder

Forældre har fået ansvar for rengøring af køleskab i 0. årg. Det fungerer godt – der var ringe forældredeltagelse.
2. årgang: Godt møde, men ærgerligt, at forældremøder lægges samme dag som bestyrelsesmøder.
Mette har oplevet det som gode møder i indskolingen.
Når skolen ikke har en sukkerpolitik, er det forældrenes ansvar, hvad der gives med i madpakken.
4. årgang: John H oplyste, at der ikke var mange deltagere, men et fint møde.
5. årgang: snak om fraværsregler
6. årgang: Sluttede med fællesspisning – snak om der skulle dannes et årgangsråd af forældre.
7. årgang: John R og John H deltog. Er begyndt at informere om uddannelsesparathed. Orientering om fraværsregler. M.h.t. blå mandag opfordrer skolebestyrelsen til, at den holdes samlet og at alle kan deltage, uanset om de bliver konfirmeret eller ej.
8. årgang: Uddannelsesparathed er et lidt tungere emne i 8. årgang.
9. årgang: God fremlæggelse af fraværsreglerne.
Generelt ros for, at ledelsen deltager i forældremøderne. Èns information. Ledelsen prioriterer at deltage i forældremøderne næste år også. Forældremøderne ligger fordelt på 3 onsdage, hvilket betyder, at forældrene med flere børn, kan blive nødt til at melde afbud til nogle møder.
Der var få deltagere i 0. årgang. Rigtig mange deltagere i 9. årgang.
Forslag om, at forældrene får datoer for forældremøder med hjem til første skoledag i 0. klasse.
Clara foreslår for at de store elever sørger for børnepasning til mindre børn.

Kommunikation i Aula, opstart af princip

Aula startede op i uge 43. Vores største udfordring er, at 59 elevers forældre er ikke repræsenteret / har benyttet Aula. Der sendes papirbrev med hjem til disse, bl.a om hvor de kan få hjælp. Der har været afholdt forældrekursus.
Selve beskedmodulet er ret enkelt. Clara er med i Fælles elevrådet, men de kan ikke skrive til hinanden, da de kommer fra forskellige skoler.
Der har været et princip om brug af Intra. Dette princip er overført til Aula.
John ønsker at få bestyrelsens holdning til det eksisterende princip – er det tidsvarende?
Der er en holdning til, at Aula ikke må afløse den mdl kontakt. Der skal holdes en ordentlig tone og til hvor meget der kommunikeres. Lærere skal orientere deres klasser om, hvordan og hvor deres kommunikation skal ligge.
SB bedes forholde sig til:
Hyppighed: Tidligere: forholde sig løbende min. 1 til 2 gange ugl. Minimum slettes i det nye princip.
Der er større behov for information i indskolingen. Informationen kan differentieres.
HBH mener, at udskolingen er blevet for dårlige til at lave nyhedsbrev. PT gives der besked, hvis klasserne skal noget specielt. Det er en stor opgave at lave nyhedsbrev.
De store klasser: efter behov. Karen mener, at det er nok hver 14. dag eller 3. uger – også for de mindre klasser.
Der er mulighed for at lægge begivenheder med beskrivelse i kalenderen.
Alida ønsker en beskrivelse af, hvad børnene aktuelt er i gang med at lave/lære.
Det der ligger mere naturligt for nogle lærere end for andre at skrive nyhedsbrev. Det kræver mange ressourcer.
I ”Min Uddannelse” kan forældre få information om, hvad eleverne laver og deres årsplan. I 0. kasse gives der besked om, hvad de skal lave og hvad de har lavet. 2. årgang oplever at blive ”bombet” af beskeder.
Begivenheder skal oprettes min 1 uge før aktiviteten – f.eks legetøjsdag. Forældrene har et ansvar i at sætte sig ind i, hvordan man læser det.
Forventning til skolen: svar inden 3 dage. Man kan sætte Aula op til at få notifikation om, at der er kommet besked – men pt ingen SMS.
Clara synes det er stressende, at forældrene kan se, hvilke lektier eleverne har for. Jo ældre eleverne bliver, jo større ansvar for deres skolearbejde skal de selv have. Hvis de skal have skæld ud over at de ikke har lavet lektier skal det være fra lærerne og ikke fra forældrene.
I Min Uddannelse er der er startet en systematisering op, om at årsplaner skal ligge her. Så er det hjemmene, der sammen med deres børn skal afgøre, hvornår deres børn er selvstændige nok til at tage sig af det.
TONE: Det er vigtigt at holde god tone, når det er på skrift. Den nuværende tekst beskriver, at der ikke må bruges humor og ironi.
Hvis det er sket noget negativt, skal der ikke sendes en besked, med mindre den kan skrives som information og at man kan kontakte læreren for uddybende spørgsmål.
Skolens lærere har et bestemt antal arbejdstimer/arbejdstid. Derfor kan en forældres første henvendelse være, at de ønsker at tale med en lærer om et givent spørgsmål.
Mark sætter en dialog i gang på skrift, hvor HBH hellere ringer. Altså, der er forskelligt fra lærer til lærer.
Formuleringen skal være i stil med nu – men hvis der er et konfliktemne kan man bruge Aula til at åbne dialogen for at aftale, hvordan man kommer videre. Det vil være fint at få præciseret, at der kommer en konkret beskrivelse og en afslutning om at kontakte læreren. Skolens ledelse skal give medarbejderne en retningslinje/instruktion om den gode dialog.
Hyppighed: 1 til 2 gange ugl – (min. slettes)

Punktet på igen næste møde.

Gennemgang af sprogprøver

Sprogprøver er obligatorisk ved os p.g.a. Ghettopakken. Vi ser positivt på dem. Prøverne er lavet af sprogforskere. Der er lagt op til, at forældrene har en andel af sprogprøven. Børnene tænker ikke på, at det er en prøve, da den foregår ved lege. Rent juridisk skal vi fortælle eleverne, at nu laver vi sprogprøve.
Der er sprogstimulerende aktiviteter (sproglege) og dialogtræning i gruppesamtaler. Ideen er at få børnene til at sige noget.
Vi har lavet den første sprogprøve, og kun et enkelt barn er ikke bestået. Dette barn får ekstra sprogtræning. Ingen af de andre elever ved, hvem der ikke har bestået.
Forældrene får besked, for de har også en del i sprogprøven. Senere holder vi 2. sprogprøve, for at undersøge om det sidste barn kan bestå. Hvis man allerede har bestået sprogprøve nr 1, kan barnet gå videre til 1. klasse. Allerede i førskolen er vi bevidste om, hvad børnene skal testes i. Børnehaverne starter også med de ting, de skal testes i.
2. prøve ligger i februar – hvis barnet ikke består, så en 3. prøve. Vores mål er, at alle vores elever består 3. prøve. Vi ønsker ikke at komme til den 4. prøve.
Hvis et barn ikke består SKAL det gå 0. klasse om. Det er vigtigt for os at børnehaverne forstår, hvad det er, børnene skal kunne. Vi lægger et fundament for, at børnene kan lykkes med sproget.
Forældredelen: Forældrene inviteres til et møde om, hvad man kan gøre i hjemmet, hvis deres barn ikke er bestået. Alle forældre kan støtte deres børns sprog. Det er underordnetm hvilket sprog det er på. Man skal tale i sætninger, så børnene forstår, at det er sådan et sprog er bygget op.

Høringssvar vedr. valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser.

Forvaltningen foreslår, at man går til 2 årig valgperiode.
Vi ønsker en 2 årig valgperiode gerne startende fra 2020. Vi ønsker ikke forskudte valg. Karen laver høringssvar.

Efterretninger/status fra:

a/ Skoleleder
Vi har haft ekstern Audit. Vi har været ude af certificeringen i nogle år og skulle nu vurderes igen. Vi var godt forberedt og er tilbage igen og har fået ros.
Vi har haft ansættelsessamtaler og har ansat til 2 faste og 2 midlertidige stilling. Der var høj kvalitet blandt ansøgerne. 135 ansøgere.
Vi har fået en opsigelse.
Vi har lavet et indslusningsforløb af nyansatte, som vi mangler at evaluere. Umiddelbart har det været godt.
b/ Formanden
Intet
c/MED-udvalg
d/ Personale