Skolebestyrelsesreferat
Dato 4 november 2020
Deltagere:
Karen Balslev Pedersen, Lone-Rikke Kristoffersen, Amra Avdibegovic, Alida Selimic, Malene David-sen, Tanja Hermansen, Safet Bralic, Senada Mehic, Mark Hemmingsen, Kenneth Knudsen, Clara 9.b, Maryan 8.a John Risberg, John Hansen og Lone K. Andersen
Dagsorden:
Protokol v/Karen
Godkendt
Elevråd
Ingen elever deltog i mødet
Andre emner af interesse - kendt som evt.
Mark og John har været på webinar om ny arbejdstidsaftale for lærerne – mere information herom til foråret. Hovedoverskrifterne er, at ledelsen skal definere, hvad lærerne skal bruge deres tid til – prioriteret. Der kommer en kommunal redegørelse med det forventede undervisnings-tal, som lærerne skal have. SB bliver inddraget tidligt i forløbet. Der forventes at blive lavet lave en 2 årig plan.
Alida har fået henvendelser omkring Grundet Sivevej – særligt om eftermiddagen er der problemer med at komme forbi på vejen p.g.a. parkerede biler i.f.m. fodboldtræning. Der er også problemer ved morgenaflevering for 0. årgang. John har fået henvendelse om det fra Teknik og Miljø. Vi kan ikke gøre så meget ved det omkring fodboldtræningen, men John ser på det i næste uge.
Torsdag var Alida, Karen og John til online dialogmøde omkring fælles områder på Nørremarken. Det er en udløber af Ghettoplanen og er en opfølgning på helhedsplanen. Der er et arkitektfirma tilknyttet. Målet er at skabe flere fælles- og grønne områder og et ønske at få input til det fremtidigt arbejde. Det var positivt at få tilbageblik på, hvilken udvikling der er sket. De var meget interesseret i at høre, hvad vi mener særligt om hvor man mødes. De oprindelige tanker var en forskønnelse af området. Det var en god debat. Ud over, at der er en ghetto i området, er der også meget andet. Det handler om at få borgerne til at finde til området. John blev forbavset over hvor stort vores distrikt er. Der er 7100 indbyggere i området. I 2034 forventes det at være steget til 8800. De ser 15 år tilbage og 15 år frem.
Det er en spændende plan. Der skal mere opmærksomhed på, hvad der allerede eksisterer. Der er et stort skovområde bag ved sygehuset og helt ud til Grejsdalen, som er gjort til offentlig skov og er ved at blive til en sundhedsskov. Der bliver stier og en tarzanbane.
Senada er tovholder på projektet fra integrationsrådet – så hun vil gerne med fremover. Hele indsatsen sker via Borgmesterkontoret.
Princip for lektier v/John Risberg
Fortsat fra sidste møde. John har udarbejdet et bilag. Det skal beskrives, hvad lektier er og at de skal være fagligt begrundet. Der skal foreligge en dynamisk plan, så eleverne kan planlægge deres fritid. Vi ønsker ikke, at skolen skal fortsætte, når eleverne kommer hjem. Derfor skal det foregå på elevniveau – der ikke kræver forældrehjælp. Dog skal forældrene gerne spørge til, om der er lektier for.
En dynamisk plan betyder, at vi som udgangspunkt laver en lektieplan for, hvor meget og hvornår der skal gives lektier for. Den kan selvfølgelig blive tilrette til i løbet af skoleåret. Det skal være afstemt i forhold til hinanden, så der ikke kommer store afleveringer i f.eks både matematik og dansk på samme tid.
John laver en definition på, hvad det dynamisk betyder.
Til næste møde sendes det tilrettede bilag med og godkendes endeligt.
Corona Up-date
Der er udsendt en forældreskrivelse om en masse arrangementer, vi har aflyst. Det er svært at lave noget, der er sjovt på tværs af skolen. Intet minder om noget, der ligner det, vi plejer. Vi har fået en udpensling fra vores chef om at udmeldingerne fortsætter til 2.1.2021. Vi holder temauge i uge 47. Årgangene har selv valgt deres emner. Det var meningen, at det skulle være fælles tema, men alt er alligevel meget opdelt.
I løbet af ugen laver vi nogle liveudsendelser på Facebook. Desuden laves virtuelle fremlæggelser, som klippes sammen til en udsendelse, som forældrene kan se. Vi kan/må holde fællesspisning.
Julekoncerten og juleafslutningen er aflyst.
John hører fra andre skoler, at der er Coronatræthed. Vores elever gør deres bedste for at overholde retningslinjerne – det samme gør forældrene i høj grad. Hvis de ikke bakker op, er det ofte p.g.a en forglemmelse. Personalet arbejder fornuftigt med de retningslinjer, der er. Fremover får personalet ikke længere Corona information – de får retningslinjer – for at nærme os et mere normalitetsbegreb. Det er en del af vores hverdag i nok hele dette skoleår.
Medarbejderne har fået ret til at bære visir. Vejle Kommune anbefaler det ikke. Vi sætter et ekstra bord ind mellem forældre og personale ved skole/hjem samtalerne. Forældre skal ikke bære mundbind på skolen, men vi accepterer, hvis de ønsker det.
Den inklusionsfremmende styringsmodel
Kommer til høring i SB i uge 48
SB har tidligere italesat styringsmodellen. Vejle Kommune har valgt at tage den op til revision. Baggrunden for dette er, at der at for få år siden kun var 2 skoler, der havde underskud på modellen. Nu er der 10. Selv om man har identiske tilbud på skolerne, kan der være forskellige økonomiske tildelinger. Der skal ske en forskydning fra specialområdet til normalområdet. Der skal være flere penge i normalområdet. Der er flere og flere børn, der visiteres til specialtilbud. Den inklusionsfremmende styringsmodel udløser et antal millioner kr til at lave forløb for børn, hvis de kommer i ubalance. Vi har stort underskud på den. Vi har visiteret mange børn til specialskoler (44 børn). Det medfører et underskud på 600.000, som skal findes i skolens øvrige drift. Vi får henvendelser fra privatskoler, når de har elever, de ikke længere kan understøtte. Det skal vi også betale for.
Den gamle model bruger 5 parametre at udregne budgettet efter – den nye benytter 100 parametre. John tror, den er til fordel for os – men til ulempe for andre, men han har endnu ikke set tallene. Han er er meget spændt på at se modellen. PT har vi ikke penge til at lave særlige forløb for børn. Der bliver en lang udfasningsperiode, fordi de børn, der allerede er visiteret, først skal gå ud af skolen. Der er et hul, når børn går fra børnehave til skole. Vi har visiteret 8 børn fra 0. årgang. Hvis de havde gået her først, ville vi måske kunne have på skolen, hvis vi havde lært dem at kende først. Vi visiterer børn, vi aldrig har set.. Vi er i gang med at revisitere alle børn.
Der er et nyt begreb – mellemformer. Det skal være afprøvet, inden vi kan visitere til andre specialtilbud. Vi vil gerne oprette mellemformer – vi har allerede et barn der har 12 timers støtte og 12 timer i alm. klasse. Det fungerer rigtigt fint.
JR forventer at SB bliver spurgt til, hvad de tænker om den nye model og om den bliver mere retfærdig.
Vi ser, at nogle af de børn, der starter på skolen har et dårligere sprog. Vi må ikke have basisbørn ved os p.ga. spredningsstrategien.
Strategi for udviklende fællesskaber
Ny strategi for området for specialundervisning og specialskoler
Vi taler nu om at segregere i stedet for at tale om at inkludere.
Man ønsker at gå fra et individ fokus til et fællesskabsfokus. Børn kan være i ubalance. Vi skal i et fællesskab finde en strategi for, at de kommer i balance. Set nu, må der være noget i vejen med et barn, hvis det f.eks slår. Vi skal nogle bestemte ting igennem, inden vi kan tale om en specialskole. Det sætter nogle krav til os, f.eks om tydelig klasserumsledelse. Vores teams skal arbejde på en anden måde. Man arbejder med forebyggende og foregribende indsats. På teamniveau med en handleplan, indsats og evaluering. Hvis teamet kommer i tvivl inddrages herefter f.eks leder, PLC eller AKT. Hvis det så igen ikke hjælper, kan psykolog, socialfaglig rådgiver el andre fagpersoner inddrages. Det behøver ikke nødvendigvis at være en langvarig proces. Vi kommer ikke til at kunne visitere børn, før alt dette er afprøvet. D.v.s. børn vi normalt ikke ville se, kan måske starte i en mellemform ved os inden en evt. visitering.
Privatskoler er ikke underlagt samme retningslinjer. Vi har dog et rigtig godt samarbejde med flere af disse. Vi skal inddrages og måske indgår vi en dialog om, at eleverne kan starte ved os.
Spørgsmål om vi kan risikere, at børn får endnu et skoleskift, inden de kan visiteres?. Karen er ikke bekymret for skolens egne elever. Det er en måde at systematisere. Det kan berolige forældre, at der er en proces man skal igennem inden evt. visitation. Meget af det sker allerede nu. Vi skal finde en fællespædagogisk praksis, der skal til, for at vi kan rumme alle børn. Vi skal have meget mere eksperimenterende fokus på, hvordan vi får børn i balance.
NOVAskolen har altid fået stor ros for at finde udveje for, hvordan vores børn har det godt.
Bekymring for, om det bliver en tidsrøver fra den tid, der ellers kunne være gået til undervisning. Bliver det et pres for lærerne?
John skal fortælle lærerne hvilke opgaver de ikke længere skal udføre – eller skal bruge mindre tid på, og de skal have redskaber for at kunne gøre ting nemmere. Selv når vi bliver gode til at benytte modellen, vil der stadig være børn, der skal visiteres. Hvis vi har et barn med mellemsvage udfordringer koster det 2 mio for en skolegang (0. – 9. kl). Det kan godt være at et barn skal gå i en mellemform i 4 år – og derefter kan være i almen skolen. Der er nogle af de 44 børn, vi har visiteret, der kunne have været i en mellemform på skolen. Der er ressourcetungt at få elever tilbage fra specialtilbuddene. Skoleskift alene er en væsentlig begivenhed i et barns liv.
Der har været en slags mellemform i.f.m tosprogede børn. Sprog er noget andet, end det vi taler om nu. Vi visiterer flere børn, fordi de ikke har et modersmål og dermed ikke forstår at udtrykke sig.
Tilbagemelding til næste møde om hvad der er talt med lærerne om og hvordan de har modtaget det. (MH og KK) hvad siger lærerne om dette
Efterretninger/status fra:
a/ Skoleleder
b/ Formanden
c/ MED udvalg
Vi har fået 100 kr pr. medarbejder som tak for en god indsats under Corona hjemsendelsen.
Personale julefrokosten er aflyst. Vi skal spille julebanko.
d/ Personale
Energidrik – præsenteret for 9. årgang, det har ført til opblussen. De mangler den officielle udmelding. Vil ske i uge 46 iflg. John.